|
Lys
er en forudsætning for liv og uundværlig for vores velbefindende.
Det er derfor ganske naturligt, at vi forsøger at genskabe
naturens lys i vores egne omgivelser med forskellige former
for belysning som halogen, rumbelysning, praktisk belysning,
stemningsbelysning og dekorationsbelysning. Det giver liv
og karakter til hjemmet.

En
gammel tradition i Skødstrup Trædrejeri er udvikling og
produktion af alle former for belysning, som fremstilles
ud fra dansk tradition for fornemt design og god funktionalitet.

Med
mange års erfaring omkring montagedele, skærme, glas, konstruktioner,
godkendelser o.s.v. er vi sammen med kunden parat til en
dialog, og herigennem komme med den optimale løsning.

Skødstrup
Trædrejeri producerer årligt mere end 250.000 belysningskomponenter
primært til eksport.

Vores
fleksible maskinpark samt et godt netværk af underleverandører
gør, at vi kan tilbyde alle genrer inden for belysning.

Budskabet
om at spare på energien af hensyn til både miljø
og økonomi har lydt i mange år. Det har derfor
været en naturlig udfordring for Skødstrup
Trædrejeri at designe og udvikle belysningsprodukter,
som klarer disse krav.
Det har ikke kun været på udviklingssiden, men
i hele virksomheden, denne nye tankegang har inspireret
os.
Som eneste producent af trækomponenter til belysningsindustrien
er Skødstrup Trædrejeri blevet miljøcertificeret
med ISO-14001 certifikat, som er en garanti for, at miljøledelsen
er implimenteret i hele virksomheden.
Mange af de sidste nye belysningsserier er derfor designet/udviklet
som miljøvenlige produkter, velegnet til energisparepærer,
samt behandlet med meget skånsom overfladebehandling,
med ren bioolie eller sæbebehandling.
Med stadig hensyntagen til miljøet vil vi langt ind
i fremtiden stadfæste vor position på markedet
som en af Skandinaviens førende udbydere af belysning
i træ.

Med
nøje overvågning af udviklingen på de forskellige markeder,
er vi altid parat til udvikling og design af nye modeller,
som passer ind i miljøet. Vi har ligeledes god erfaring,
gennem dialog og sammenarbejde med store møbelfabrikker,
at designe hele belysningsserier som passer ind i forskellige
møbelkoncepter.

Vores
udviklingsafdeling står til enhver tid klar til at tage
nye udfordringer op, og føre vores gamle tradition videre.


|
|
Tidløs
design
Traditionel
praktisk belysning

Rennæssance
belysning i "Old-Fashion look"

Komplet
børnebelysningsprogram i multicolour.

Energivenlig
belysning designet med udgangspunkt i lavenergipærer.

Spotlamper
- både almindelig og halogén.
|